Den grønne sømand

En ubefaren sømand kan give et anledning til et godt grin.



“Der er kulingsvarsel for Fisker og Tyske” melder DMI på radioen.
Den nye ubefarne sømand spurgte: Er der så kuling for dem der skal ud at fiske?”


Den noget tørstige matros sagde til den ubefarne, at han skulle få noget mere krop hvis han skulle blive god til at drikke øl. Den ubefarne forstod ikke meningen med dette, og spurgte hvorfor.
“En god øldrikker har en tyk hals”, sagde matrosen. Den ubefarne lignede et spørgsmålstegn.
“En tyk hals giver et godt synk, hvilket er nødvendig hvis du skal nå 3 øl i 10-kaffen” sagde matrosen, “og så stiver en tyk hals bedre ens hovede af, når det skal bukkes bagover”
Så lærte den ubefarne den vigtige lektion!!



"Vi skal ha´hentet det værktøj, som ligger på monkeyisland" sagde maskinchefen til den ubefarne sømand. Sømanden tænker lidt, og siger: " OK, hvornår er vi der, og ved du hvilken side vi skal have til kaj"





Den nye officersaspirant var netop mønstret på et passagerskib. På sin vej rundt på den imponerende skib, møder han i besætningsafsnittet en person som har vanskeligt ved at stå på benene. ""Er der noget galt eller er du stangstiv", siger en forundret aspirant til den slingrende person.  "Nej, jeg har bare lige prøvet på at slå rekorden i at køre i tørretumbler". Målløs går aspiranten videre, og kommer snart forbi skibet vaskeri, hvor der er kø foran skibets store industritørretumbler. "Rekorden skal slåes", siger personerne i køen samstemmende. 
Den nye officersaspirant gik rystet til køjs.

Den nye ubefarne kok havde været på dækket for at passe sine gøremål her. Tiden var løbet fra ham, så for at nå at have aftensmaden klar til tiden, gik han direkte i kabyssen og startede madlavningen iført arbejdstøjet fra dækket. Iført en fuldstændig tilstøvet overtræksdragt, og med støvmasken siddende i panden gik han igang med aftensmaden. Besætningen skulle have Brændende Kærlighed, for det var nemt at styre i det halvdårlige vejr. 
Det blev spisetid, og besætningen sad i messen og ventede på, at kokken skulle komme med maden. Der lød larm fra kabyssen, og kokken kom, stadig med støvmasken oppe i panden og en skæv hjemmerullet cigaret i munden,  ind i messen balancerende med en bageplade. Besætningen stirrede måbende på kokken og bagepladen. Bagepladen blev sat på bordet, og kokken sagde med stor tilfredshed i stemmen: "Så er der serveret". 
Besætningen stirrede målløs på bagepladen. Her var der et nydeligt anlagt dige af kartoffelmos langs med bagepladens kant, og en ganske stor sø af Brændende Kærlighed i midten. 


Skibet var ankommet til en lille havneby i et øde område af Australien. Noget af besætningen var gået en tur i land, og var endt ude på en forholdsvis øde strand. Her havde man nydt det fine vejr, og fået et par kolde pilsnere. Stemningen og sprogvalget var efterhånden blivet lidt friskt. Klokken var blevet mange, og selskabet var på vej op ad trappen fra stranden. Trappen førte op over nogle kæmpe klitter, hvilket hurtigt viste sig at være lidt af en udfordring for den lettere berusede besætning. Halvvejs oppe indhentede selskabet nogle andre, som var på vej væk fra stranden. Den rapkæftede styrmand sagde højlydt til de andre fra besætningen, at med den fart ville de sandsynligvis blive ædru inden de nåede op ad trappen.
En yngre dame som gik foran, vendte sig om, og stirrede på den halvlfulde styrmand og sagde med klar københavnerdialekt: Ska´ du nå noget?
Den samlede besætningen var rystet, og sagde ikke mere resten af turen op ad trappen.

På sin første tur på langfart kom den grønne sømand en tur til Vestafrika. Historier om smukke Afrikanske piger fyldte godt i sømandens hovede. Efter ankomst mente skipperen, at tiden var inde til at vise knøsen lidt af denne del af verden. En tur i land, losning, lastning og snart var skibet til havs igen. En uges tid efter afgang fik den grønne sømand problemer med at lade vandet. Han kom straks i behandling hos skipperen. Et par millioner enheder gjorde kål på vandladningsproblemet. Skibet ankom til Antwerpen, og igen var der en del som fyldte i den unge sømands hovede. Han var nu blevet en rigtig sømand, og tiden var inde til at få sig en tatovering. I byens farverige gader, som kunne tilbyde at mellem himmel og jord, fik sømanden en stor tatovering som dækkede hele skulderen. Stolt viste sømanden sin tus frem for nogle af byens søde piger på en nærliggende bar. Gavmild overfor pigerne var sømanden, og efter lidt champagne og et par øl var sømandens tegnebog hurtigt fuldstændig tom. 2 måneders løn forsvandt på én aften. Ulykkelig ringede den grønne sømand hjem til sin mor, og beklagede sin nød. Moderen løste den grønne sømands problemer hurtigt, da hun dagen efter troppede op på skibet for at hente sin unge sømand. Hun mente nok, at drengen var kommet i dårligt selskab, og ikke var gammel nok til at tage konsekvenserne af hans egne valg.

1 kommentar:

  1. Hørt på VHFén i en travl færgehavn.
    Fra hurtigfærgen "Flyt dig for helvede - du ligger i vejen - jeg har en fartplan som skal overholdes"
    Fra fragtskibet: "Har du ikke hørt om søvejsreglerne og godt sømandsskab?"
    Fra havnen til hurtigfærgen: "Tror du at du er moden nok til at sejle med et så hurtigt skib?

    SvarSlet