Kokken og kabyssen

Skibet kok spiller ofte en stor rolle i det daglige liv ombord.

Ved frokosttid blev der serveret, noget der mest mindede om døde fingre. Kaptajnen spurgte forundret “Hvad er dette, kok”.  “Pølse” var svaret. “Pølser” sagde kaptajnen- “Ja” sagde kokken- “men det røde skind var også noget svært at pille af, inden jeg kunne koge dem”.

Vejret er dårligt og skibet ruller en del.
Den asiatiske kok står kabyssen og brokker sig højlydt.
Styrmanden spørger fra messen hvad hans problem er. Kokken brokker sig over det elendige kabysudstyr, og at det er fuldstændig umuligt at koge pølser i gryden.
Styrmanden undrer sig, for det problem har han aldrig hørt om før. Han rejser sig fra sofaen for at gå ud til kokken i kabyssen. Fra døren til kabyssen kan han se kokken stå ved komfuret med meget spredte ben balancerende med en pande!!

Efter at have fået fjerkræ i dagevis var tålmodigheden blandt besætningen brugt op. “Lav noget andet end kylling og stegt and - kok”. Dagen efter blev der serveret kogt and. 

NEVER TRUST A SKINNY COOK

"Kogte røde pølser og pulverkartoffelmos er nødproviant", sagde den gamle skipper meget bestemt til den nye middelaldrende kokke-kone som netop var mønstret. "Fordi der er kuling og store bølger har vi ikke en nødsituation", sagde skipperen. "Og budding når skibet banker store pæle, er sidste gang vi får det til dessert".
Kokke-mor så på den bævrende budding og forsvandt med lynets hast i retning af toilettet.

Sømanden brokkede sig til kokken over den meget varme mad: "Er det meningen jeg skal have forbrændinger, når jeg skal spise". Kokken: "Du kan selv bestemme, hvilken ende det skal gøre ondt i". Kokken havde lige været på kursus i fødevarehygiejne.